Et billede og en video med to danske ministre dukker op på Twitter. Afsenderen er Rwandas udenrigsministerium og mediet Rwanda Today. I videoen roser de danske ministre Rwanda. Ingen har kendt til mødet, men da ministrene har sat fusserne på dansk jord, offentliggøres en diffus og ukonkret aftale med Rwanda. Regeringen har længe haft et ønske om at oprette et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland. Kan det være Rwanda? Spekulationen går i gang. Hvad ved vi egentlig om aftalen med Rwanda? Og hvad er det for et land, Danmark samarbejder med? Journalist Johanne Højberg Møller, der har boet i landets hovedstad, fortæller.
Vært: Knud Brix.
Genstart: Ros til Rwanda
24:102021