Puk Damsgård sidder i en hashmark. Det er her, den berygtede cannabissort ‘Rød Libanon’ produceres. DR’s mellemøstkorrespondent har sat sig for at dokumentere sammenhængen mellem hashmarken og den røde paddehattesky, som bomben i Beirut havn sendte i luften. Begge er de symboler på det lille land Libanons dårligdomme: Korruption, kriminalitet og en lurende statsbankerot. Den gigantiske eksplosion på havnen, der indhyllede hovedstaden i rød røg, satte gang i nye protester i det hårdtprøvede mellemøstlige land. Regeringen gik af, og landet er om muligt endnu mere kaotisk. Puk Damsgård fortæller om bomben og landets frie fald.
Genstart: Rød Libanon
26:092020