Orientering: Er det nationale kompromis pacifismens død? – 7. mar 2022

Orientering holder fortsat øje med udviklingen i Ukraine og bringer også i dag de seneste nyheder, perspektiver og analyser.
Vi skal bruge flere milliarder kroner på forsvaret. Vi skal til folkeafstemning om at afskaffe EU-forbeholdet på forsvarsområdet, og så skal vi ikke længere være afhængige af russisk gas.
Det er overskrifterne på den nye forsvarsaftale, som regeringen i går aftes præsenterede sammen med partierne bag aftalen, Radikale, SF, Venstre og De Konservative.
Ruslands krig mod Ukraine har tilsyneladende sat også pacifismen skakmat. Efter 2. verdenskrig groede en pacifistisk stemning frem, men nu skal Danmark opruste – og det pacifistiske standpunkt er blevet umuligt. Hvad er der sket?
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen er redaktør.
www.dr.dk/orientering