Orientering: Forhandlinger begyndt mellem Ukraine og Rusland på krigens dag fem – 28. feb 2022

I Kiev venter man på de russiske soldater, der efter alt at dømme er på vej i en kolonne mod den ukrainske hovedstad. Imens holder Ukraines forsvarsminister og premierminister samtaler med repræsentanter for den russiske regering. For første gang siden krigen begyndte i torsdags har Ukraine og Rusland i dag kl. 12 indledt forhandlinger. Lige nu spår eksperter, at forhandlingerne enten kan være begyndelsen på fred eller det præcis modsatte, nemlig et værktøj til at eskalere situationen fra russisk side, så Putin kan sige, at han forsøgte at forhandle, men uden held. Og mens kampene fortsætter, hagler sanktionerne ned over Rusland og tilsagn om våben til Ukraine strømmer til. Hvilke veje kan konflikten gå ad?
Vi får en status og et bud på mulige scenarier her på femte dagen i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer
www.dr.dk/orientering