Efter Benny Engelbrecht i går trak sig som transportminister, var der i dag rokade på flere ministerposter. Trine Bramsen bliver transport- og ligestillingsminister. Morten Bødskov overtager hendes plads som forsvarsminister. Og hans plads bliver overtaget af den første, der er helt ny på ministerholdet: den tidligere politiske ordfører for Socialdemokratiet og nu skatteminister Jeppe Bruus. Vi dykker ned i rokaden og de sager, der især har præget Bramsens tid som forsvarsminister, og så ser vi på, hvad Engelbrechts exit kan få af betydning for Enhedslistens fremtidige samarbejde med Regeringen.
To mastodonter på den politiske verdensscene har holdt møde i dag. Og her udarbejdede Kina og Rusland en fælles besked til NATO om ikke at optage flere lande i forsvarsalliancen. Det foregik i anledning af åbningsceremonien til vinter-OL i Beijing. Samtidig har den danske regering sammen med en stribe vestlige regeringer valgt at boykotte vinter-OL i Kina diplomatisk. Men ikke Polen. Den polske præsident deltager som eneste europæiske statsoverhoved i Vinter OL. Vi ser på, hvordan konflikten om Ukraine er til stede under vinterlegene.
Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Mistillid fra Enhedslisten udløser større ministerrokade – 4. feb 2022
01:50:092022