Orientering: Danmarks dropper restriktionerne mens Tyskland diskuterer vaccinepligt – 26. jan 2022

Statsminister Mette Frederiksen vil på et pressemøde kl. 18.30 fortælle, at det fra på tirsdag er slut med corona som en samfundskritisk sygdom, og dermed også slut med de allerfleste restriktioner. Men mangel på restriktioner kan give grobund for flere konflikter, fordi vores fælles vurdering af truslen fra corona svækkes. De sårbare skal lære, hvordan de i fremtiden kan passe på sig selv. Og mens vi slækker på restriktionerne, så diskuterer tyskerne vaccinepligt.
Militæret har taget kontrol over det vestafrikanske land Burkina Faso. Umiddelbart er mange begejstrede – de er nemlig trætte af islamisk terror og af regeringen, der ikke kan standse volden.
Og mens vi hele tiden hører om, at biodiversiteten har det slemt, så har forskere fundet et væld af nye dyre og plantearter langs Mekongfloden. På et enkelt år har videnskabsfolk opdaget 224 nye dyre- og plantearter i landene langs floden Mekong i Sydøstasien.
Astrid Berg og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering