I det topsikrede Skien Fængsel i det sydøstlige Norge afsoner terroristen og drabsmanden Anders Behring Breivik en dom på 21 års forvaring, som han blev idømt for angrebene på øen Utøya og regeringsbygningen i det centrale Oslo d. 22 juli 2011. Under de to angreb mistede i alt 77 mennesker livet. Ti år er gået, og nu vil Breivik – der i dag kalder sig Fjotolf Hansen – gerne ud. Ud af fængslet. Ud i samfundet. Han siger, at han er en anden i dag. Men er han i virkeligheden stadig den samme? Hvem var han dengang, og hvem er han i dag? Det første ved nordmændene godt, når man spørger dem. Det sidste skulle retten i Norge tage stilling til i denne uge.
Vært: Mette Vibe Utzon.
Rampelys: Anders Behring Breivik – 21. jan 2022
49:552022