Orientering: Hvor stort et problem er senfølger? – 17. jan 2022

Coronasmitten breder sig og i dag blev der sat en ny rekord herhjemme. Det seneste døgn er der registrerede 28.780 smittede: Det højeste under epidemien.
Men selv om flere af os får covid-19, så er de fleste af os mindre bekymrede for at blive syge, end vi var sidste år på samme tid. Det skyldes ikke mindst, at risikoen for at blive alvorligt syg er mindre med den dominerende omikron-variant. Men selv om risikoen for at blive indlagt er mindre med omikron, så er der stadig risikoen for at få senfølger. Og vi ved endnu ikke, om omikron vil medføre færre senfølger end de andre varianter.
Men skal vi gøre noget særligt ud af det, når det kun er en halv procent af alle smittede, der oplever senfølger? Hvor stort er problemet egentlig?
I dag tog transportminister Benny Engelbrecht og Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen officielt hul på et af Danmarkshistoriens største byggeprojekter, nemlig den kunstige halvø Lynetteholmen ud for Københavns Havn. Men selv om de første spadestik nu er taget, så forsøger Klimabevægelsen samtidig modsat at få skovlen under projektet. De har sagsøgt den danske stat og sagen skal nu for landsretten.
Så hvordan ser fremtidsudsigterne egentlig ud for byggeriet?
I et manifest skrev en 27-årig mand fra Hobro, at …”Mit mål er at slå mange så mennesker ihjel som muligt, inden jeg dør. Det er min hævn mod menneskeheden”. Manifestet er nu bevismateriale i sagen, hvor han anklages for at have planlagt flere skoleskyderier i Nord – og Østjylland. I dag var det første retsmøde i den opsigtsvækkende sag.
Søren Carlsen og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
www.dr.dk/orientering