Orientering: Kommunerne vil mangle over 40.000 medarbejdere i 2030 – 13. jan 2022

Børnehaven, vuggestuen, skolen og plejehjemmet har én ting til fælles – der mangler personale Og det bliver kun værre. Om bare otte år – i 2030 – vil kommunerne skulle bruge 44.000 flere medarbejdere – omregnet til fuldtidsmedarbejdere – og så er der ikke mange tilbage til det private erhvervsliv, der også mangler arbejdskraft.
Trods heftig mødeaktivitet i ugens løb mellem Rusland og USA, NATO og de øvrige europæiske lande er det endnu ikke lykkedes at få Rusland til at trække sine tropper væk fra den ukrainske grænse. Til gengæld har russernes truende russiske fremfærd fået NATO til at rykke tættere sammen og det kan få Ruslands neutrale nabolande Finland og Sverige til at rykke nærmere et decideret NATO-medlemskab.
I dag kom Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med deres faglige input til en kommende psykiatriplan for de næste 10 år: En plan som regeringen har bebudet er lige på trapperne. Og selvom forslagene lægger op til et alvorligt løft af psykiatrien, er der stadig plads til forbedringer, mener Poul Nyrup Rasmussen, som vi taler med.
Astrid Berg og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
www.dr.dk/orientering