Orientering: Offentligt ansatte fortæller om tiltagende overvågning og chikane – 7. jan 2022

Flere borgere filmer eller lydoptager deres møde med offentligt ansatte. Og optagelserne fører i visse tilfælde også til decideret chikane. I Orientering i dag taler vi med flere grupper af offentligt ansatte, der mener at der skal gøres mere for at modvirke chikanesager – og vi undersøger også, hvad politikerne vil gøre ved problemet.
Det rumler i dansk politik i dag – ikke alene er midnat sidste chance for kandidater til posten som ny formand for Dansk Folkeparti. De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, gør i et interview i Politiken klart, at de radikale IKKE vil støtte en fremtidig socialdemokratisk etpartiregering efter næste valg.
Hvorfor det? Og hvad siger de to partier, som også fungerer som støttepartierne for regeringen, Enhedlisten og SF, til den melding? Analyse og kommentarer i denne fredagsudgave af Orientering.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at småbørnene er den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Men hvor syge er børnene, og hvad skal der til for at de bliver indlagt med corona?
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
www.dr.dk/orientering