Orientering: EU vil give atomkraft og naturgas et grønt stempel – 4. jan 2022

EU er klar til at give atomkraft og naturgas et grønt stempel. De to energiformer kommer med på listen over bæredygtige investeringer i EU’s taksonomi. Det viser et udkast sendt til EU’s medlemslande. Og den melding får flere regeringer op i det røde felt. Blandt andet i Østrig og Tyskland. Vi ser på den nye melding fra EU Kommissionen og på de politiske reaktioner.
37-timers arbejdspligt skal få kvinder med ikke-vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet. Det var et af de forslag, som Mette Frederiksen præsenterede i sin nytårstale. Men det er ikke så ligetil at få kvinderne ind på arbejdsmarkedet.
Omikron-varianten ikke er sygdomsfremkaldende og dødelig som Delta-varianten, og i morgen skal børnene tilbage i skole. Gode nyheder, men det er for tidligt at afblæse corona-epidemien. På intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København holder de vejret. Afdelingen er næsten helt fyldt op. Bispebjerg ligger ved Nørrebro, hvor vaccineprocenten er lav, og hvor der bor mange sårbare grupper. Lige nu er det mest yngre mennesker, der er indlagte. Afdelingens overlæge er bekymret for, hvad der sker, når omikronsmitten breder sig blandt de ældre. Vi taler med Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital og formand for intensivlægernes faglige selskab.
Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/Orientering