Orientering Weekend: Presset på ikke-vaccinerede vokser i Europa – 4. dec 2021

Hvis du ikke er vaccineret, er det slut med at købe sko, gå i biografen eller spise ude. Sådan bliver hverdagen flere steder i Europa, og vaccinepligt med trussel om bøder er også på vej.
Orientering Weekend undersøger, hvordan det er kommet til de drastiske beslutninger, efter at politikerne bl.a. i Tyskland ellers i lang tid har afvist at dele befolkningen op i A og B-hold.
På Hvidovre Hospital må de lukke medicinske senge for at frigøre personale og sengepladser til akutte Covid-patienter, og mens vi med stor sandsynlighed ser ind i en tid med flere indlæggelser, handler det for dem om at fastholde de ansatte, der er.
Vært: Brita Kvist