I dag er det Margrethes fødselsdag. Dronningen fylder 80 i en tid, der betegnes som den værste krise siden den verdenskrig, hun blev født ind i. Kongehuset har, i anledning af coronakrisen, aflyst alle officielle fødselsdagsfejringer, men Dronningen valgte til gengæld for nylig at give en historisk tv-tale, ja opsang kan man vel sige, til befolkningen. I anledning af den royale fødselsdag handler Brinkmanns briks om, hvad der har præget kongehuset og landet i Margrethes leve- og regenttid? Og om, hvad en gammel institution som kongehuset betyder for os i et moderne og lighedsorienteret demokrati?
Medvirkende: Michael Bregnsbo, historiker, lektor på Syddansk Universitet.
Emilia van Hauen, kultursociolog.
Henrik Qvortrup, politisk kommentator, Ekstra Bladet.
Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach.
Redaktion: Rikke Stokholm, Bettina Ohlsen og Mette Willumsen.
Brinkmanns briks special: 80 år med Margrethe
57:062020