”Selvom du er den største skurk, der kan gå under solen, det gør ikke noget til sagen, bare du er rig; ja, om du så har stjålet alt, hvad du ejer, det er lige meget. Men er du derimod fattig og ærlig, da bliver du forhadt og forskudt; da er der ingen, der kender dig, bortset fra dem der tager dig og får dig i forbedringshuset. Derfor råder jeg dig til hellere at stjæle, end at være fattig og foragtet.”
Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde.
Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.
Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug.
Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere.
Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op.
Nærmest tværtimod.
Dette er historien om hans liv
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Yderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
54