Sara Bro vil gerne vide, om hun kan stoppe med at være besidderisk i sit forhold, uden at det betyder, at hendes følelser for kæresten er ved at falme. Lisbeth vil gerne vide, hvordan man holder leverpostejs hverdagen magisk, når det bliver ved med at blive mandag igen. Mikkel spørger, om det kan lade sig gøre at holde fast i den samme kæreste resten af livet, når alle statistikker siger det modsatte, og Jytte ved, at hun er lykkelig, når hun vågner om natten og sætter sig ud i sin have med dynen om sig og kigger op på stjernerne – for hun savner ikke, at der sidder én ved siden af hende.
Gæster: Influent Lisbeth Østergaard, komiker Mikkel Klint Thorius og parterapeut Jytte Vikkelsøe.
Vært: Sara Bro.
Redaktør: Ula Hulgård.
Programansvarlig: Tine Maria Borresø.