Curlingklubben: Julegaver fra kæledyr og syge-SMS’er – 11. dec 2019

Vi nærmer os kraftigt julegavernes tid – og derfor synes vi, at det er på tide at høre fra dem, der har været ude for en magisk situation: nemlig at få julegaver fra sine kæledyr. Hør om hunden, der gav en køler til en Mitsubishi, og katten, der havde råd til en ismaskine i et fantastisk indslag. Vi skal også høre, hvordan Maria altid ender med at overshare, når hun skal melde sig syg. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, opdatere alle på omvendt Whamageddon – og så skal vi høre en udgave af ‘Det vi hører laver I selv’, hvor dyrene arbejder imod mennesket.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.