Tårnfalkene undersøger denne gang nogle af de mange retssager der er rejst mod Vagttårnsselskabet rundt om i verden. Sager der handler om alt fra hemmeligholdelse af pædofil-register til krav om at blive anerkendt som trossamfund for dermed at få skattefordele.
Vi kommer dog også til at tale om to sager i Danmark der pt. involverer Jehovas Vidner. Den ene er om Dennis Christensen der er fængslet i Rusland for propaganda og den anden handler om en sag der handler om et Jehovas Vidne der fik blodtransfusion mod sin vilje.
Enken efter manden vandt sagen i Landsretten med to dommerstemmer mod én, men nu har Styrelsen for Patientklager anket sagen til Højesteret.