Camilla Louise Johnson havde ikke den bedste start på livet. Tvangsfjernet fra sine forældre der var narkomaner da hun var to måneder gammel og vokset op i tre forskellige plejefamilier der alle var involverede i stærke kristne frikirker.
Igennem opvæksten i disse religiøse miljøer, blev grundstenen lagt til en stærk tro på Jesus, en tro som faktisk hjalp Camilla igennem sine hårde barndomsår hvor hun oplevede store svigt og både blev slået psykisk og fysisk for at drive dæmonerne ud af hende.
Vi taler selvfølgelig også om Ruth Evensen og Faderhuset som Camilla var en del af i de år hvor Ungdomshusets nedrvning kom på alles læber. Djævleuddrivelse, tungetale, besvimelsesanfald under gudstjeneste var en stor del af Camillas liv og der begyndte på et tidspunkt at komme en tvivl i Louise om hvorvidt Ruth Evensen nu også var “Guds Udvalgte”. Til sidst måtte hun forlade sekten med store ar på kroppen. Men i dag kan Louise tale åbent om ikke kun de negative sider men også de positive sider ved at have været i faderhuset: Det nære fællesskab og venskaberne med fantastiske mennesker var bestemt en stor del af livet og også den del der gjorde det hendes exit sværest.
Til sidst taler vi om Camillas kæmppe arbejde i Inside Out og hvordan denne frivillige forening kan hjælpe andre sektmedlemmer i at komme ud som hele mennesker.
Inden denne samtale tænkte jeg på forhånd at det nok ville blive en spændende historie som Camilla bar rundt på – og lad mig sige det på denne måde: Jeg blev ikke skuffet!
#38: Camilla Johnsons historie (Faderhuset)
01:27:392019