Curlingklubben: Curlingklubbens Rejsepodcast 6 – Fantino og Bonde på dansktoppen – 10. maj 2022

Ja, vi kører nummererede titler på afsnittene igen, fordi Christians lillesøster brokkede sig over, at han havde glemt det. Vi er tilbage i Danmark, fordi vi skal lave et tv-program med DR2, som handler om dansktop-musik. Derfor har vi mødt Kandis(!!!), forsøgt at lære at jodle, været på kræmmermarked og så har Christian for første gang lagt sig i selen for at fejre Marias fødselsdag. Og så skal vi åbenbart selv skrive og indspille et nummer, som vi skal optræde med – og det er meget angstprovokerende.
Næste afsnit af Curlingklubbens Rejsepodcast udkommer d. 13. maj.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.