Orientering: Dagen før afstemningen: De unge tvivler – 31. maj 2022

For nøjagtig 30 år siden var der især to partier, som stod på hver sin side i spørgsmålet om et EU-forsvaret. På den ene side var det SF med daværende formand Holger K. Nielsen i spidsen. På den anden side stod Venstre med deres formand – og udenrigsminister – Uffe Ellemann Jensen. I dag står de to partier, som engang var ærkemodstandere, ved siden af hinanden og anbefaler et ja. Og hvis der er to partier, der plejer at stå i hvert sit ringhjørne i Folketingssalen, så er det Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Nu er de sammen om et nej til at afskaffe forbeholdet. Vi ser på forskellene og lighederne ved de to nej’er og de to ja’er.
En gruppe, der kan blive svær at få til stemmeboksene i morgen, er de unge vælgere mellem 18 og 30 år. Derfor bliver der flere steder i landet lavet arrangementer, der skal oplyse og engagere de unge til at stemme. Vi har besøgt et af dem, der ønsker at engagere de unge, og så spørger vi, hvordan en indviklet folkeafstemning kan gøres relevant for de unge.
Putin-kritikeren Aleksej Navalnijs netværk af koordinatorer og aktivister er spredt for alle vinde, efter at Navalnij blev fængslet og hans organisation kendt ekstremistisk. En af hans ledende regionale folk har søgt politisk asyl i Danmark. Orientering har mødt ham. Vi hører hans historie, og så spørger vi, hvad der er blevet af det, der er tilbage af Navalnijs bevægelse?
Brita Kvist og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/orientering