Statsminister Mette Frederiksen står over for en skæbnedag, når minkkommissionen torsdag kommer med sin endelige beretning. På forhånd er hun i fuld gang med at fortælle sin version af historien. Det er godt spinhåndværk, mener Benny Damsgaard og Thomas Larsen i deres analyse af alt det, der er på spil rent politisk. Samtidig kridter professor Sten Bønsing den juridiske bane op. I Nordjylland aner man konturerne af en dramatisk valgkamp, hvis Inger Støjberg vælger at stille op her. Det ville blive i direkte duel mod Mette Frederiksen i minkland. Politisk journalist på Nordjyske Medier Anders Sønderup tegner scenariet for slaget om Nordjylland. Og så kan der ikke gå særlig lang tid, før Kristian Thulesen Dahl følger opfordringen fra Morten Messerschmidt om at komme ud af busken og melde ud om sin fremtid i Dansk Folkeparti. Spørgsmålet er nu, om partiet skal begynde at frygte spærregrænsen?
See omnystudio.com/listener for privacy information.