I dag har EU-Kommissionen præsenteret deres “Save gas for a safe winter”-udspil, der lægger op til, at de europæiske lande skal skære ned i deres gasforbrug med 15 procent fra august til marts næste år. Rusland presser os og bruger gassen som våben, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen. Men hvad er det for et udspil, der skal afbøde virkningerne af den energikrise, der venter, hvis den billige russiske gas ikke længere flyder til EU?
Efter piloterne i Dansk Metal natten til i går indgik aftale om en ny overenskomst med SAS, beskylder et andet pilot-fagforbund, Flyvebranchens Personale Union, Dansk Metal for “organisationskrig” og siger, at det kun handler om at Dansk Metal vil kapre medlemmer fra dem. Vi taler med Flyvebranchens Personale Union om den ulmende konflikt mellem to fagforeninger.
Og så handler sommertemaet om den nye verdensorden i dag om de nye våben, teknologier og slagmarker, der er med til at forme den nye verdensorden og med til afgøre, hvem der har mest magt, og hvordan den fordeler sig.
Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: EU-kommissionen er kommet med plan, der skal spare på gassen frem mod en kold vinter – 20. jul 2022
01:50:092022