Orientering: Danmarksdemokraterne får navne – 17. aug 2022

I slutningen af juli blev det offentliggjort, at tidligere medlem af DF, Peter Skaarup, tilslutter sig Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne. Siden da har partiformand Inger Støjberg givet sig god tid med at finde sit hold af folketingskandidater til det kommende valg gennem en nøje screeningproces. Men i formiddags kunne partiformand Inger Støjberg så offentliggøre sit hold på 30 folketingskandidater. Vi taler med en af de nye Danmarksdemokrater: Dden tidligere DF’er Søren Espersen.
Forbrugerne er ramt af rekordhøje elpriser, og det tegner kun til at blive værre til vinter. Når der i dag skal laves aftensmad og opvaskemaskinen typisk tændes, forventes prisen at være ca 8 kroner pr kilowattime (kWt). Før priserne gik amok kostede en kWt typisk to kroner. Vi forsøger at samle trådene til, hvorfor priserne stiger.
Det var israelsk militær, der stod bag, da fem palæstinensiske børn i sidste uge blev dræbt af en raketangreb i Gaza. Sådan lyder konklusionen nu fra det israelske forsvar IDF. Meldingen kommer efter, at israelsk militær ellers i sidste uge hurtigt efter angrebet var ude og sige, at det var den palæstinensiske gruppe islamisk jihad der stod bag. Ifølge Gazas sundhedsministerium er i alt 48 palæstinensere blevet dræbt under de seneste ugers uroligheder i området.
Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er værter.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering