Elpriserne er tårnhøje i mange europæiske lande. Pga. krig, mangel på russisk gas, inflation, en tørkeramt sommer og ingen vind. Man kan sige, at den perfekte storm har ramt os. Men lige nu ser vi også bagsiden af medaljen på, hvordan elpriserne dannes i EU. Kan sammenholdet holde til det?
De rekordhøje elpriser får flere politiske partier til at foreslå politisk handling. Enhedslisten foreslår, at staten sender hjælpe-penge til borgere med de laveste indkomster. Men De Konservative og Dansk Folkeparti vil fjerne eller sænke el-afgiften for ALLE borgere. Vi undersøger, hvordan de to politiske forslag vil ramme.
Det er nu kommet frem, at det er ukrainerne, der står bag tre af ugens eksplosioner mod russiske militæranlæg, fortæller CNN, der har talt med en anonym ukrainsk embedsmand og set en intern rapport, der beskriver angrebene. Har Ukraine skiftet strategi. Det taler vi med major ved forsvarsakademiet Kristian Lindhardt om.
Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er værter.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Energikrisen kradser overalt i Europa – 18. aug 2022
01:49:562022