Orientering: Nye og effektive vacciner skal få Danmark igennem et efterår med corona – 2. sep 2022

Danmark har lagt billet ind på to helt nye vacciner, som skulle være mere effektive overfor Omikron-varianten. I alt vil 4,5 millioner doser blive leveret i Danmark i den her måned. Det var en af beskederne, da sundhedsminister Magnus Heunicke afholdt pressemøde tidligere i dag. Men hvem skal have del i de mange vacciner, og hvor effektive er de nye vacciner?
Vi skylder flere og flere penge til det offentlige. I dag lyder borgernes og virksomhedernes samlede misligholdte gæld på 152 milliarder kroner. Det viser tal, som vi har indsamlet her på Orientering. Men meget af gælden er gammel og så besværlig at inddrive, at politikerne bør slette gæld for meget store summer, lyder et forslag. Vi spørger, hvad sletning af gæld vil gøre ved borgernes skattemoral?
Antallet af hjemløse i Danmark er faldet med 10 procent de seneste tre år. Eksperter vurderer, at en del tiltag for at hjælpe hjemløse faktisk har virket specielt blandt de unge. Vi taler med en 21-årig tidligere hjemløs om, hvordan han kom ud af hjemløsheden.
Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering