Flertal klar til at hæve klimamål for 2030 – eksperter tøver

Sonderingerne om en regering hen over midten foregår igen i dag i Statsministeret, og her kl 13 gik undersøger Mette Frederiksen igang med temadrøftelser om klima, miljø, natur og grøn omstilling – drøftelser, som fortsætter de kommende dage. I valgkampen erklærede Radikale, SF og Enhedslisten sig klar til at hæve Danmarks CO2-reduktionsmål fra 70 til 80 procent inden 2030. Og i slutspurten af valgkampen sluttede både Socialdemoratiet og Venstre sig til budskabet om, at 70 procentmålet bør hæves.
Siden militæret i Myanmar overtog magten i februar sidste år, så har de sat næsten 16.000 mennesker i fængsel. Men – nu oplyser landets statsmedier pludselig, at militæret vil løslade 6000 af dem. Heriblandt en tidligere britisk ambassadør.
Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke var vores missil, men et russisk missilangreb – sådan sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i går. For på trods af at Nato og USA har afvist, at missilet, der i tirsdags ramte Polen og dræbte to personer, kom fra Rusland, så fastholder Zelenskyj sin overbevisning om det modsatte. Vi taler om, hvorfor den ukrainske præsident på det her punkt går stik mod USA og Natos linje.
Dagens værter: Karen Hjulmand og Henrik Lerche.
Dagens redaktør: Christian Brandt Pedersen.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering