Pressenævnet kritiserer DR-udsendelsen ‘Ellen imellem’

Er det i orden at interviewe en forsker til et tv-program, hvor journalisten, uden at forskeren ved det, bliver fodret med spørgsmål fra for eksempel en konspirationsteoretiker, som mener, at jorden er flad? Nej, mener Pressenævnet, som derfor har udtalt kritik af programmet Ellen imellem, som Danmarks Radio sendte i maj og juni. Astrofysiker Anja C. Andersen protestede efter interviewet med programværten Ellen og hendes catch phase “viden er fandme ikke et synspunkt” blev populær i forskerkredse. Nu har hun og to andre forskere altså fået medhold i deres klage. Vi ser nærmere på sagen og afgørelsen.
Efterdønningerne af den nye flerpartiregering har skabt uro i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor bl.a. medlemmer af nogle kaffeklubber føler sig snydt ved fordelingen af ministerposter. I dag fortæller dagbladet Politiken fra anonyme kilder, at statsministeren på et gruppemøde har skældt ud over, at anonyme kilder har lækket oplysninger fra et andet gruppemøde. Men hvordan skal statsministeren både holde styr på den nye regering og på sit nære bagland i folketingsgruppen. Det taler vi med Kristeligt Dagblads politske redaktør om
Dagen værter: Henrik Lerche og Marianne Skovlund.
Dagen redaktør: Christian Brandt Pedersen.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering