Millionærklubben Eksklusiv: Del 1 – Råvaremarkedet og investering i alt fra guld til grønne skove

Hvordan investerer man i olie, og kan man overhovedet tjene penge på at handle hvede, guld eller nikkel? Det korte svar er ja, men selvom råvarer handles på store, globale børser i stort set samme stil som aktier, så er det ikke alt, der er tilgængeligt eller tilrådeligt for helt almindelig private investorer at kaste sig over. Til gengæld har mange råvarer en direkte afsmittende effekt på aktiemarkedet, og som aktieinvestor giver det derfor god mening også at følge udsvingene i råvarepriserne.

Millionærklubben dykker ned i nogle af de væsentligste råvarer, undersøger udsigterne for dem og debatterer, hvordan man bedst kan få gavn af eventuelle prisudsving.

Denne episode af Millionærklubben Eksklusiv gør dig sammen med Ole Hansen, råvareanalytiker fra Saxo Bank, Jens Schjerning, chefanalytiker fra Agrocura og Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben, klogere på råvaremarkedernes dynamik og du får indsigt i, hvad der kan drive markedet i den ene eller den anden retning.

Vært: Bodil Johanne Gantzel

See omnystudio.com/listener for privacy information.