Forsvarsløs

Der vokser skimmelsvamp på kasernerne, der mangler materiel og soldater flygter i hobetal. Det danske forsvar er i elendig forfatning og økonomien er ifølge den ansvarlige minister ‘løbet løbsk’. Nu vil regeringen forsøge at udbedre skaderne med et forsvarsudspil, der lægger op til en historisk styrkelse på 143 milliarder kroner. Men hvordan kunne det gå så galt? Og hvem har egentlig ansvaret? Peter Ernstved Rasmussen, der selv har en fortid i Forsvaret, og som i dag dækker det på netmediet Olfi, fortæller om det udpinte danske forsvar.
Vært: Thomas Tjaerandsen.