SF’s formand Pia Olsen Dyhr var slidt og udmattet i starten af året efter en ekstremt travl periode i dansk politik. Men så kom kampgejsten tilbage, hun trak i arbejdstøjet, og nu kvitterer vælgerne med flotte meningsmålinger. Men hvordan rammer man balancen imellem at være en stærk opposition og samtidig gå konstruktivt til værks? Hvordan bevarer SF momentum? Og er Pia Olsen Dyhr egentlig stadig venner med Mette Frederiksen?
I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten?
I dette afsnit er det SF, der bliver tjekket igennem. Og politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen.
Vært: Stine Lynghard
See omnystudio.com/listener for privacy information.