102: Partitjek: Radikale Venstre – og den uforståelige beslutning

Radikale Venstre drømte om en regering hen over midten, men da den nye SVM-regering blev præsenteret i december, var der ikke noget ‘R’ i bogstavkombinationen. Det kom som en overraskelse for mange, og politiske iagttagere har stadig svært ved at forstå beslutningen. Hvilken rolle har Radikale Venstre egentlig nu? Kan partiet overhovedet få den indflydelse, det gerne vil have, når det står uden for? Og er Martin Lidegaard manden, der kan få det radikale skib på ret kurs igen efter valgnederlaget?
I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten?
I dette afsnit er det Radikale Venstre, der bliver tjekket igennem. Og politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen.
Vært: Stine Lynghard

See omnystudio.com/listener for privacy information.