En dårlig grøn samvittighed tynger skuldrene på én af Danmarks førende arkitekter. Længe har arkitektur primært drejet sig om æstetik og smukke former, men den tiltagende bevidsthed om byggeindustriens kulsorte klimaaftryk har stillet branchen over for et historisk skift. I mange år har man bekymringsløst bygget i beton og stål, men det går ikke længere. I dag står byggeriet for mere end 40 procent af jordens CO2-udledninger. For Dan Stubbergaard kan det føles som at arbejde for tobaksindustrien. Han er prisvindende arkitekt og indehaver af tegnestuen COBE. I dagens Genstart taler han om, hvordan man er arkitekt uden samtidigt at ødelægge den klode, man ønsker at gøre til et bedre og smukkere sted.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
Arkitektens sorte samvittighed
24:422023