Tilbage til Taliban 3:3 – På skovtur med Taliban

Oprørt af de afghanske kvinders skæbner, beslutter Nagieb Khaja sig for at konfrontere Taliban. Via sine kontakter får han planlagt en skovtur med tre talibanere. Mens de fisker og bader, blusser vreden op, og Nagieb Khaja konfronterer en efterretningsofficer. Men tiraden af spørgsmål antænder også frygten for at blive afsløret som kritisk journalist og fængslet af det brutale styre – og pludselig dukker bevæbnede mænd op.
Dette er tredje og sidste afsnit af tre særudsendelser om Afghanistan, i anledning af at det i denne uge er to år siden, Vesten forlod landet.
Tilrettelæggelse: Magnus Mio.
Vært: Kirstine Dons Christensen.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen.
Redaktører: Troels Kingo og Sofie Tholl.