G20-topmødet i den kommende weekend skulle være premierminister Modi og Indiens store øjeblik. Modi har forberedt mødet i et år. Inderne er netop landet på månen. Der er blevet flere indere end kinesere. Indiens vækst er større end Kinas. Men så sendte Kinas præsident Xi afbud til G20. Xi havde sejret på BRICS-topmødet i Sydafrika – på Indiens bekostning. Nu er konflikten mellem Modi og Xi brudt ud i lys lue. Så flytter det Modi og inderne over i en vestlig lejr? Og hvad bliver konsekvenserne for de enorme globale problemer, som G20 skulle være med til at løse?
Gæster: Freddy Svane & Friis Arne Petersen.
Vært: Steffen Gram.
Xi og Modi i åbent opgør
552023