I krig er sandheden det første offer – ikke mindst på de sociale medier. Misinformationen på sociale medier har nået nye højder under den aktuelle krig mellem Hamas og Israel. Nu vil EU have X – det, der engang hed Twitter – til at rydde op i de falske påstande – men vil vi nogensinde få det sande billede?
På lørdag skal australierne stemme om en forfatningsændring, der giver landets oprindelige befolkning ret til at oprette et rådgivende organ i parlamentet. Den oprindelige “stemme”, som forslaget også bliver omtalt som, har skabt røre i det australske samfund – og folkestemningen ser ud til at være skiftet fra et “ja” til et “nej” til flere rettigheder Hvad er det ved afstemningen, der skaber så meget splittelse blandt australierne?
Gæster: Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Lars Jensen, lektor i interkulturelle studier på RUC.
Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Elise Normann.
Vært: Henrik Lerche.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen.
Redaktør: Nickolaj Sander.
Hvordan blev X megafon for misinformation?
28:202023