I lotusstilling og safranfarvet tøj, lukker han øjnene og mediterer sig gennem de sidste to døgn af Indiens valgkamp. Narendra Modi har længe præsenteret sig som en simpel tesælgers søn, der kan løfte befolkningen ud af fattigdom. Men da verdens mest folkerige nation endnu engang skal vælge dets premierminister og parlamentet, har han fundet en langt mere tungtvejende retorik frem – Modi går ikke bare til valg som inder, men som sendt af selveste Gud. Selvom han vinder valget, taber han sit absolutte flertal. Med antropolog og ph.d. Caroline Lillelund kortlægger vi Modis guddommelige armbevægelser og Indiens nye valgresultat.
Vært: Annika Wetterling.
Program publiceret i DR Lyd d. 19/6.