Helt op på tå, kroppe strakt ud i overnaturlige stillinger og spring, der trodser tyngdekraften. Det ligner ren magi, men bag skønheden ligger der en mindre smuk historie. En historie, der nu ligger dokumenteret i en 183 siders tyk advokatundersøgelse. I kunstens navn har Den Kongelige Balletskole presset balletbørn til det yderste – og også ud over kanten. Med alvorlige konsekvenser til følge. I dagens Genstart fortæller tidligere balletbarn – og nu danser og koreograf ved Den Kongelige Ballet – Oliver Starpov om en kultur, der gennem generationer har fostret det ene brændte balletbarn efter det andet.
Vært: Simon Stefanski.