Skønlitteratur

Prisen for en hemmelighed

Man kan miste venskaber, familie og tryghed, hvis man afslører hemmeligheder. På den anden side kan man blive helt kvalt, hvis man holder på for mange.
Teaterchef og instruktør, Liv Helm afslørede en stor hemmelighed i sin skønlitterære debut – romanen, ‘Med hjertet i hånden’, og det kostede hende dyrt.
Det fortæller hun om i dagens program, hvor det også skal handle om den store norske dramatiker, Henrik Ibsen (1828-1906). Han var nærmest besat af hemmeligheder og deres afsløring i sine teaterstykker – og i sit personlige liv holdt han på en meget stor hemmelighed. Fokus for samtalen med Liv Helm er netop hendes nye opsætning af Ibsens ‘Gengangere’ (1881).
Vært: Nanna Mogensen.