Skønlitteratur

Med David Dencik ind i mørket

I 1999 mistede svensk teater sin uskyld. To betjente blev dræbt under et bankrøveri begået af én af de medvirkende i teaterstykket, ‘7:3’. Bag stykket stod dramatikeren, Lars Norén (1944-2021), og han brugte tidligere indsatte fra et svensk fængsel i sit skuespil.
I en ny tv-serie portrætterer skuespiller, David Dencik den svenske stjerneinstruktør i løbet af arbejdsprocessen med det famøse stykke. I dagens program fortæller David Dencik om at spille Lars Norén i serien – OG om at spille over for Lars Norén tidligere i sin karriere. Hvad gjorde den svenske instruktør så god – og kontroversiel? Hvem var han – og hvad kom politimordene til at betyde for hans arbejde?
Vært: Nanna Mogensen.