Ekstra. Danmarks første fængsler

Bag om København udkommer ikke med en normal episode i december. Jeg har brug for lidt luft til at forberede mig til de mange (og du er forhåbentlig enig med mig) interessante episoder, der er på vej i 2021. Den første den 4. januar.

Men feedet står dog ikke tomt i den kommende måned – jeg udsender to ekstra/sær-episoder. 

Den anden episode er et lån fra en anden af de københavnske bibliotekers podcasts: Kundskabens Hotel. Men emnet er stadig historie.

Erik Høy, manden bag bloggen Politivennen – fortæller om Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller – og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene. Og det gør han til Hotellets Anne Jeppesen.

Produktion: Anne Jeppesen
Medvirkende: Erik Høy og Jakob Kjær
Kendingsmusik:  Eucrid Elms – I Just Saw The End of the World

Musik i episoden: J.F. Händel – Concerto grosso no.4, European archive
Musik i episoden: L. Beethoven – Sonata no. 21, spillet af Paul Pitman