Minisode 4: Liva Weel er folkekær om nogen – og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH – Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet.
Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt – de gode visetekster forsvinder.
Under besættelsen får hun dog én af de sidste helt store stjernestunder – med en vise skrevet af PH med musik af Kai Norman Andersen. En vise meget langt fra det ’forgyldte lort’ hun, især i sine sidste leveår, føler sig nødsaget til at synge.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit