Har du nogensinde tænkt over, hvor man må vaske sin menstruationskop? Om man kan blive venner med en meget ældre mand, man lige har mødt? Eller om folk virkelig bruger smøreost som dip ligesom i reklamerne? For at du ikke skal føle dig alene med dine (og vores) problemer, stiller vi spørgsmålstegn ved alle de ting, som du ikke havde tænkt over, at du går og tænker over. Og i en verden, hvor alt er til diskussion, er det rart med et program, der rent faktisk sørger for, at vi nu får snakket om det hele. Og så er det også meget rart, hvis vi får hygget lidt imens. Velkommen i Curlingklubben.