Curlingklubben: For 3.000 ekstra smider vi DR2+ oveni – 9. aug 2021

Curlingklubben er tilbage fra sommerferie og har fået tildelt endnu en målgruppe. En målgruppe, der elsker blandt andet gadgets til bilen, Elon Musk og Peter Ingemann. Maria har fået ny bil, og Christian har fået et nyt mantra: Det er tid til positivitet – bare ikke når det handler om, hvilken type bil, Maria har erhvervet sig. Nye Borgerliges store, nye økonomiske planer bliver vendt, særligt punktet med nedlæggelse af DR. For hvis ingen gider at byde sig til i forbindelse med salget af mediehuset, som selvfølgelig skal sælges ad helvede til, så skal det fandme bare lukkes.
Hvor meget vil lytterne byde for tingene i DR? En kontorstol, Deadline-studiet eller hvad med Bamses hus?
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.