Curlingklubben: Racerkørerrevisorens fødselsdag – 11. nov 2019

Sofus og Bastian er dagens folkeskolepraktikanter, og de er væbnet til tænderne med skarp feedback. Det kræver dog ikke specielt opmærksomme ører at høre, at den er helt galt i dag, og da først Maria forsøger sig med at lave en dato-joke, men nævner den forkerte dato, så ser det ikke lovende ud. Vi får dog både opskrifts-information i Mandagsmad, snakker med revisorer om deres drømmejobs, ser om Magtens Korridorer-tekster ville være gode som børnebog og snakker med Kristina, der laver en særlig lyd, fordi hun har en gravid hund.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.