Manchester City er kommet i et uheldigt søgelys og kan – hvis anklagerne holder stik – se frem mod større straffe. De store transfersummer i Premier League er ødelæggende for konkurrencen i fodboldens verden, hvor ingen af de andre større ligaer kan lege med.
Panelet anser det som en kedelig udvikling på vores elskede sport – og de håber på, at der snart opstår en modreaktion. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er rentabelt for de her klubber? Det har panelet i hvert fald svært ved at forstå.
Kasper Hjulmand og DBU fortsætter samarbejdet, men kommer nok ikke til at fortsætte længere end sommeren 2024. Det kunne meget vel tyde på, at Hjulmand havde forudset et vellykket VM for derefter at prøve kræfterne af i en større klub – hvorfor det her ligner en plan B.
Jesper Lindstrøms udvikling i Frankfurt har taget raketfart, men panelet tror alligevel ikke på, at danskeren kan nå et niveau på øverste hylde. Og så er det godt at se Frederik Rønnows succes i buret i Union Berlin, der måske kan være med til at øge konkurrencen på det danske landshold.
Panelet består af Troels Henriksen og Peter Froulund.
See omnystudio.com/listener for privacy information.