Forældrefælden

Du skal ned i øjenhøjde, mærke barnets behov, engagere dig i barnets interesser, lytte og stå til rådighed. Du skal købe den bedste autostol og den sikreste flyverdragt. Du skal tjekke Aula et par gange om dagen, lave lektier i en times tid og deltage i både lege- og forældregrupper. Der er meget forældre skal, hvis de skal leve op til alle tidens krav og det populære forældreideal om “det nye børnesyn”. Familie-sociolog og forfatter, Maria Ørskov Akselvoll fortæller om, hvordan forældreskabet i dag er kommet under pres.
Vært: Anna Ingrisch.