Korea – ét land, to stater

D. 27. juli 1953 blev en våbenhvile mellem Nord- og Sydkorea indgået i pagoden ved grænsebyen Panmunjom. Det var den foreløbige afslutning på tre års blodig krig med op mod 3 millioner dræbte. Det var også Den Kolde Krigs første reelle ‘stedfortræderkrig’ mellem de kommunistiske og de demokratiske lande. Nordkorea, Sovjetunionen og Kina imod Sydkorea, USA og et stort FN-kontingent, bl.a. med dansk humanitær deltagelse.
70 år efter våbenstilstanden er krigen mellem de to koreanske stater ikke officielt afsluttet, og den koreanske halvø er et af klodens mest oprustede områder. Hvordan fremstiller de to ærkefjender krigen i deres respektive nationale historieskrivning? Hvordan forløb krigen? Og er historiefortællingen med til at fastholde de to parter på krigsstien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalisterne Flemming Ytzen og Morten Søndergaard Larsen, der begge har et indgående kendskab til forholdet mellem Nord- og Sydkorea.
Musik: Adi Zukanovic.