Det så sort ude længe, men ud af asken er Dansk Folkeparti så småt ved at få genopbygget partiet. Der er kommet ro på, og sågar er ilden genantændt i Pia Kjærsgaards øjne, mener én af dagens dommere. Men kan Morten Messerschmidt finde en formandsfacon, der kan holde? Og kan de klassiske Dansk Folkeparti-mærkesager som ældre og udlændinge endnu engang bære partiet hele vejen tilbage til rollen som et stort og indflydelsesrigt, borgerligt parti?
I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten?
I dette afsnit er det Dansk Folkeparti, der bliver tjekket igennem. Og politisk rådgiver, Benny Damsgaard, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen.
Vært: Pernille Rudbæk
See omnystudio.com/listener for privacy information.