94: Partitjek: Venstre – og høvdingens fald

Et kæmpe løftebrud sendte Venstre i regering. Og kort efter meldte Jakob Ellemann-Jensen sig syg med stress. Det har været en hård sæson for det blå regeringsparti, men samtidig har et nyt stærkt makkerpar i spidsen for partiet set dagens lys. Så kan det gamle Venstre igen finde fodfæste, og kan det ske i rollen som regeringsparti?
I en række sommerspecials giver Mandat alle partierne i Folketinget et grundigt partitjek, før en ny politisk sæson starter: Hvordan er kampformen på en skala fra 1-10? I hvilke sager har partiet formået at markere sig, og hvor er der plads til forbedring? Hvilket ord beskriver bedst formanden? Og hvem er partiets kronprins eller kronprinsesse, der står klar i kulissen til at tage over den dag, der skal skiftes ud på partilederposten?
I dette afsnit er det Venstre, der bliver tjekket igennem. Og politisk analytiker på Jyllands-Posten, Niels Th. Dahl, er med som gæstedommer sammen med Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen.
Vært: Pernille Rudbæk

See omnystudio.com/listener for privacy information.