Den store masterplan og et nyt jordskredsvalg

Udspil efter udspil tegner billedet af opløbsstrækningen mod et valg. Men hvordan ser Mette Frederiksens masterplan egentlig ud? Thomas Larsen har kigget i den politiske kalender og giver sit bud på statsministerens offensiv de kommende uger – og hvornår det hele kulminerer med et valg. I rød blok skal Enhedslisten finde sit fodfæste i en valgkamp, hvor den politiske midte er i fokus. Og der er spøgelser i skabet, fortæller politisk kommentator, Erik Holstein. Og så hopper Ritt Bjerregaard og Hans Engell i tidsmaskinen og tager os med tilbage til jordskredsvalget i 1973. Flere har nemlig kaldt det forestående valg for lige så uforudsigeligt som i 1973. Men hvilke kræfter var med til at udløse de store vælgervandringer dengang – og står vi reelt over for et nyt jordskredsvalg? Endelig har Valdemar Osted kortlagt partiledernes evne til at slå igennem på de sociale medier. Og den ene blok hiver en klar sejr hjem over den anden.

See omnystudio.com/listener for privacy information.